Smil cupcakes
Igen min tur til at bidrage til franskholdet ifølge vores kageliste. Opskriften er fra samme bog som nøddekagen jeg lavede til juleaften, så jeg skulle igen oversætte fra engelsk til dansk. Ændrede lidt på opskriften og skiftede tinned caramel ud med Smil chokolader, da jeg ikke forstod hvad det var hehe. Men produktet blev udemærket. Generelt når jeg laver cupcakes tilsætter jeg ikke salt, men bruger i stedet smør med salt i, da jeg har svært ved at finde smør uden salt.
Ingredienser
Dej
80 g. saltet smør
280 g. sukker
240 g. hvedemel
1 spiseske bagepulver
240 ml. sødmælk
2 æg
150 g. Smil
Frostingen
500 g. flormelis
160 g. saltet smør
50 ml. sødmælk
40 g. Smil
(burde være 100 g. ifølge opskriften, men havde
denne lille rest tilbage, som fungerede fint)
Forvarm ovnen til 190 grader.
Miks smør, sukker, mel og bagepulver indtil en klumpet konsistens er opnået.
I en ny skål piskes mælk og æg. Mikses med den klumpede dej indtil en glat konsistens er opnået.
Smelt Smilene i vandbad og pisk den glatte masse i dejen.
Fyld muffinsformene to tredjedele med dejen. Bag på midterste ribbe i 18-20 min, alt efter hæveevne. Lav frostingen imens(som først skal påføres når kagerne er afkølet, da smøren ellers smelter)
Pisk flormelis, smør og mælk. Smelt Smilene i vandbad og pisk den glatte masse i dejen. Smør frostingen på kagen og pynt eventuelt med Smil på toppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar