fredag den 26. oktober 2012

Aarhus, dag 2
 Så var der studiestart. Mødte kl. 08, men stod alligevel op kl. 06, da jeg var meget i tvivl om geografien i hele morgenrutinen efter afgangen fra hotellet. Aarhus Universitet ligger på et kæmpe område, og better safe than sorry. Men det gik overraskende godt og var forholdsvis ligetil. Det var stadig mørkt, da jeg mødte og det skal jeg lige vænne mig til.
Dagens program bestod af tre moduler: Først en introduktion med generel information og øvelser, dernæst fransk kultur og stereotyper og til sidst var vi inde i en klasse der havde time i fransk litteratur og var i gang med at analysere Phèdre af Racine - PÅ fransk urgh, så det var om, at holde tungen lige i munden.
 Kirkeuret, hvor jeg bor, er så flot. Tog også et billede af det i maj, hvilket var sidste gang jeg var i Aarhus.
 Om aftenen tog jeg til et blogger event hos Won Hundred i Guldsmedgade. Der var lækre læskedrikke, øl, cider, macarons, soyamandler og andre snacks.
 Bloggeren Marie var der også. Det var hende vi interviewede i Paris med henblik på vores AT-projekt og vi stod og sludrede i et stykke tid. For lang tid siden er jeg kommet med en anbefaling til hendes blog gennem min egen - den er blevet endnu bedre siden og kan ses HER.
 Her er Sidsel og Lasse, som også er bloggere i samme netværk som Marie. Det var via deres blog jeg var blevet tippet om eventet. De fortalte om mode og de to giner de hver havde påklædt - se billedet nedenunder, som er Sidsels giner. I mit indlæg med Maries anbefaling i sin tid, havde jeg også anbefalet deres blog, som jeg ligeledes følger stadig. Find den HER. Begge blogs har jeg efterhånden fulgt i to års tid, så det var sjovt endelig at møde folkene bag.
 Efter eventet tog jeg ind på en hyggelig café ved åen og sad i to timers tid. Drak en late night espresso, mens jeg sad og tegnede. De spillede rart, afslappende musik som Frank Ocean,  Panama, Gotye mf.
Dette maleri Gensyn på broen hang lige over mig og gav associationer til Hundertwasser pga. de løgformede kupler på bygningerne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar