torsdag den 30. august 2012

I eftermiddags cyklede jeg til Sankt Hans Torv og mødtes med Laura. Vi cyklede ned af Guldbergsgade til et Samsøe Samsøe lagersalg. Jeg fandt et par rigtig lækre høje sandaler til kun 200 kr., som jeg havde købt på stedet, hvis jeg havde haft nogle penge på denne sidste dag inden løn hehe.
 Obligatorisk lagersalgskaos.
Laura købte to kjoler og fik yderligere rabat på den i forvejen billige pris. Ved ikke hvorfor.
 Bagefter cyklede vi til Jægersborggade til GRØD.
 En helt ny variant prøvede jeg i dag - grød med grønlangkål. Var lidt mistroisk over for farven, men den var rigtig lækker. Tror det er umuligt, at få en dårlig grød hos de gutter.
 Flot himmel, der dog ikke kommer helt til sin rettighed her.
Har aldrig taget et billede af Grundtvigskirken før nu. Jeg cykler forbi den hver gang jeg skal hjem fra byen. Flot er den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar