Paris, dag 1
I går var førstedagen på Paris-turen. Jeg er afsted med min kusine, Laura.
Arkitekturen er fantastisk.
Vi ville købe ind til aftensmad, men supermarkedet lige rundt om hjørnet lukkede et par minutter inden vi kom desværre. I stedet fandt vi en meget hyggelig, lille café med meget parisisk stemning. En væg fyldt med vine, hyggelig musik, summende stemmer, gamle fotorammer på den anden væg, en kat der slængrede sig på stolene, små runde borde udenfor proppet med glade vindrikkere, malingen der var afskallede på væggene for lang tid siden og jeg kunne blive ved.
I Paris drikker man ikke øl, kun vin. , så jeg drak kun to hele aftenen. I stedet bestilte vi et glas Chardonnay. Vi blev forundret over de lave priser, men lagde to og to sammen da vi så hvor små vinglassene var. Og sådan er det åbenbart over hele byen. Derudover bestilte vi en burger hver med lidt for friturestegte pomfritter.
Det bedste ved lejligheden må næsten siges at være vores lille altan. Vi satte os derud og snakkede og drak et glas iskoldt Baileys. Vi gik ved 00.30-tiden og bevægede os ned mod Bastille-pladsen. Vi gik ned af nogle vilkårlige sidegader og fandt den hyggeligste, lille, autentiske vinbar. Ejeren bag disken havde et langt gråt skæg, små tallerkener stod på baren, frit til at spise, jazzen dulmede diskret ud af højtalerne og de få mennesker der var, delte dagens begivenheder. Han rådførte os om hvilken vin vi skulle vælge og valgte et glas til os hver. Han kunne sit kram, for vi foretrak begge vores egen vin og elskede den. Så begyndte vi at konversere med lidt forskellige franskmænd. Vi drog videre med nogle af dem, da vinbaren lukkede kl 02 og udvidede vores repertoire med Amaretto og øl.
Kl. blev 10 før vi lukkede øjnene og derfor sov vi desværre dagen væk og vågnede først kl 14. Men nu drager vi på eventyr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar