I lørdags tog jeg til 18 års fødseldagsfest med May i Køge. Eller faktisk længere væk end Køge, til en by jeg ikke husker navnet på.

Vi passerede den ene mark efter hinanden. Jeg tog mit løbehjul med. Jeg kom en del hurtigere afsted end mit haltende jeg efter min kran-ulykke.

Jeg fandt en sød pige der hed Kirsten.

Allerede tidligt blev snobrødet langet over bålet. Det er åbenbart sådan noget man gør i Køge. Eller længere væk end Køge.

Det vilde ved denne historie er, at vi faktisk tog hjem samme nat. Da vi sad i s-toget fra Køge st. satte vi vores alarm, så vi kunne få sovet det meste af hjemturen. Fungerede skide godt. Det var bare et meget usselt øjeblik, da jeg faldt på vej hjem, alene, humpende på et løbehjul, en søndagmorgen på vej hjem fra Emdrup st.