Galiamelon-cheesecake i snevejr
Eftersom jeg i dag skulle til familiefrokost, det sneede og det er forfærdelig lang tid siden jeg sidst havde lavet en cheesecake, følte jeg det var på sin plads at lave en i dag. Mht. opskriften er dette denne jeg også brugte den 21. november 2011. Hovedregelen er bare at bruge lige så mange gram melon, som jordbær i den oprindelige opskrift. Samme koncept jeg benyttede mig af til de fire forskellige jeg lavede til Amalies fødselsdag. Husk derudover ekstra frugt og f.eks. citronmelisse eller mynte til dekorationen på toppen.
Ingredienser:
Kagen
200 g. digestive
75 g. hvid chokolade
75 g. mandler
100 g. smør
400 g. flødeost naturel
4,5 dl. crème fraiche 38%
145 g. rørsukker
2 æg
1 vaniliestang
Jordbærsaucen
250 g. jordbær(jeg brugte frosne)
1/4 dl. vand
100 g. sukker
1/2 vaniliestang
lidt citronsaft
1 spsk. maizena
1 spsk. varmt vand
Digestive, mandlerne og chokoladen blendes og kommes i en skål. Smøren smeltes og afkøles igen en smule, inden det hældes i blandingen. Det røres godt sammen og hældes i bunden af springformen, godt sammenpresset. Flødeosten, æggene, 85 g. sukker og korn fra 1/2 vaniliestang blendes. Hældes over kiksemassen og det bages ved 190 grader i 20 min. Tages ud og køles en anelse af. Bland crème fraiche, 60 g. sukker og korn fra 1/2 vaniliestang. Hæld det ud over kagen og bages ved samme temperatur i ydeligere 10 min. Derefter skal kagen køle af og sættes så i køleskabet i 6-8 timer eller gerne natten over. Når jordbærsaucen laves kommes jordbærene i en gryde med vaniliekornene og 1/4 dl. vand. Koges op og sukkeren og citronen tilsættes. Koges i 5 min. og maizenaen piskes ud i frugtmassen. Koges igennem i et minuts tid. Afkøles og hældes over den kolde, stivnede kage. Servér!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar