PARIS, DAG 5: MANDAG
Vi startede dagen ud med, at Bolette og jeg gik ned til det lokale bageri og købte morgenmad i form af croissanter og baguette.
Så drog vi til Opéra til Air Frances kontor, for at bestille en ny flybillet.
Da det var klaret, tog vi tilbage til Cilia. Vi satte os ind på toilettet, da håndværkere var ved at reparere hendes vinduesmarkise hvilket betød at vinduet skulle være åbent og det var meget koldt.
Vel egentlig første billede af lejligheden. Markise repareret og Bolette hygger.
Cilia tog på arbejde og Bolette og jeg tog til Marais igen. Vi mødte street style-fotografen Robert, der tog billeder af Bolette. Se udfaldet HER.
Nu har jeg efterhånden gået forbi den berømte L'as du Fallafel mange gange uden at købe noget. Problemet var bare, at det var så koldt, så det ikke er særlig tiltrækkende at gå og spise sin mad på en gade og fryse fingrene af. Men skal absolut prøve en når jeg kommer tilbage med min far til maj.
Vi gik videre efter L'as du Fallafel og da jeg spottede LE PICK-CLOPS var jeg solgt. Dér havde jeg nemlig også siddet med Laura i sommers og drukket henholdsvis kaffe og en kold cola til mig.
Dette vil jeg faktisk vove at påstå var den bedste chèvre chaud jeg fik - spille SÅ godt sammen med de bagte tomater og auberginer. Det vil jeg prøve at eksperimentere med selv en dag.
Så gik vi forbi den fineste cupcakeforretning med lyseblå, sart facade.
Denne mosaikvæg havde jeg også taget et billede af i sommers.
Så tog vi en obligatorisk vintagerunde, når vi alligevel var i området.
Metro til Louvre-området og den lille Triumfbue.
Flotte lysekroner i det lille center under Louvre. Her hos Ladurée, hvor jeg købte chokolade macarons. Nom nom.
Dessert på McDonalds, hvor jeg faldte i søvn.
Vi tog metroen til den berømte café Les Deux Magots og stod faktisk også ude foran. Men så kom der en tilfældig bus og vi stod på den. Stod af ved et supermarked 5 min. senere og købte slik.
Så tog vi til Place Monge, hvor jeg havde boet med mine bedsteforældre dengang jeg var en 13-14 år.
Vi vendte tilbage til Cilias lejlighed, da hun havde fri og tog ud igen for at spise noget aftensmad.
Diamanter på vanten, nyt flot item på Cilia.
Vi endte med at spise på den samme café, som Bolette og jeg havde spist på om fredagen.
Afsløret i dagens 2. chèvre chaud.....
På vej hjem fik vi en crêpe til natmad - min med nutella og banan, som er favoritten.